Ungdomsholdet præsenterer: Modsætninger mødes, d. 6.-8. marts

Sæby Scenens Ungdomshold opsætter i samarbejde med Frederikshavn kommunes Ungdomsskole forestillingen: Modsætninger mødes.

Stykker er skrevet af to unge skuespillere – Oscar Fick og Frederik Hegaard Bilde – assisteret af Sandra Arno Mejlgaard. Forestillingen instrueres af Margaretha Cedergren.

“Modsætninger mødes” foregår på sidste årgang på en efterskole. Vi møder grupperinger af noget forskellige typer, og de synes ikke at have meget til fælles. Der sker mærkelige ting på skolen – kan det bringe dem tættere på hinanden og måske endda til at samarbejde? Forestillingen giver en god portion humor og gode ting at tage med sig hjem.

Ungdomsholdet tæller 18 seje, sjove og kreative skuespillere fra 8. årgang og op til ca. 30 år. Forud er gået god research og improvisationer, som alle skuespillere har bidraget med til det skuespil, forfatterne har skrevet til holdet.

Stykket varer ca. 1 time og 45 min, inkl. pause.

Billetter kan købes på Datsbilletten: https://www.datsbilletten.dk/?ytfiltercity=&ytfilterdate=&ytfiltersearch=mods%C3%A6tninger+m%C3%B8des