børneholdet
Børneholdet øver hver onsdag fra kl. 17.00 – 18.15
Kom og få nogle gode oplevelser med andre børn ved at lave teater på Skovlyst. Du behøver ikke at have spillet teater før for at kunne være med. Der er plads til alle.
Sammen laves der sjove dramalege, synges, danses, klædes ud, sminkes og meget mere. Op til jul øves på et lille julespil, som vises for familie og venner, ligesom der til sæsonafslutning i april laves noget til opførelse.
Instruktørteamet på børneholdet er i år Ann-Sophie Lønborg David og Hanne Larsen. Ann-Sophie har en hel del års erfaring på de skrå brædder og har en enkelt sæson også været med i lederteamet på juniorholdet. Hanne er ny på Sæby Scenen, men har for år tilbage været aktiv omkring børne-/ungeteater i Frederikshavn.
Lederteamet håber på at få samlet en god flok glade børn med stor lyst til at lave teater.
Velkommen på børneholdet.
Aldersgruppe: 0. – 4. klasse
Øvedag: Hver onsdag kl. 17.00 – 18.15 (første gang onsdag d. 10. sept. 2025)
Holdledere: Ann-Sophie Lønborg David & Hanne Larsen
Kontingent: Kr. 450,- (Sæsonen varer fra september 25 til udgangen af april 26) Tilmelding: Kontakt Ann-Sophie på Ann-sophie-13@hotmail.com / 2999 8900
Tilmelding på mail inden opstart – De 3 første gange er prøvegange – først herefter er tilmeldingen bindende.
Vi glæder os til at høre fra dig
Følg os på Facebook: facebook.com/saebyscenen



