5.-8. okt, Et Spadestik Dybere spiller på Sæby Scenen

Tag familie og venner med på Skovlyst, når “ET SPADESTIK DYBERE” spiller på Sæby Scenen d. 5.-8. okt.!

“ET SPADESTIK DYBERE” er en ny dansk dramatik om noget af det, der binder os sammen. Ethvert samfund har sin ildsjæl – men hvad sker der, hvis de pludselig forsvinder under mystiske omstændigheder? Ikke nok med det, er der også røre i rockerborgen, Mulle kan ikke finde nøglen til gymnastiksalen, bøfferne hos slagteren er da begyndt at smage underligt på det sidste, og hvordan skal ejendomsmægleren dog få solgt et hus i den her by? …Hvem ligger begravet i byparken?

“ET SPADESTIK DYBERE” er skrevet med kærlighed til de små lokalsamfund og alle dets finurligheder. Med en god portion humor kommer publikum med i opklaringen af mystiske forhold i lokalsamfundet Højbølle – En lille idyllisk landsby, hvor der bestemt ikke er skeletter i skabene.

På scenen møder du skuespillerne:
Margaretha Cedergren
Conny Holm Egeborg
Yngve Rasmussen
Lars Dittmer
Nanna Rasmussen
Anne Sivesgaard Jensen

Et Spadestik Dybere spiller:
Torsdag d. 5. okt, kl 19.30
Fredag d. 6. okt, kl. 19.30
Lørdag d. 7. okt, kl. 15.00
Søndag d. 8. okt, kl. 15.00

Nyd forestillingen med tapas eller tærte
Torsdag-fredag kan der før forestillingen nydes en lækker tapas-anretning (95 kr) og lørdag-søndag kaffe/the og tærte (50 kr). Bestil via link herunder, og kom til en dejlig aften med tapas og teater torsdag-fredag eller eftermiddagskaffe/the og tærte under bøgen inden forestillingerne lørdag-søndag.

Forestillingen varer knap 1 1/2 time og er uden pause.

Køb det hele på Datsbilletten: Arrangementer | Datsbilletten