Voksenholdet
Voksenholdet øver på torsdag aftner og i perioder også mandag aften
Året rundt er der til stadighed gang i at øve op til en opsætning med voksne skuespillere. I de fleste tilfælde er det forestillinger med musik og sang. Stykkerne er gerne bearbejdet og tilpasset mulighederne med scene og skuespillerne i Sæby Scenen.
I jubilæumsåret (2021-22) startede en mindre gruppe først på efteråret med optræden på Bangsbo Museet. Det var med det nyskrevne stykke ”Baronens glade dage”. Skrevet specielt til lejligheden ved arrangementet ”Sensommerglæder på Bangsbo”. Stykket var skrevet med baggrund i den virkelige historie om den berygtede Olaf Bigler på Bangsbo.
Sidst i november er en større skuespillerflok klar til opførelse af ”Melodien der blev væk” – en ægte dansk teaterklassiker, der oveni de folkekære sange fra originalopførelsen har fået tilført yderligere 5 sange.
I 2022 ser vi frem til premiere på voksenholdets næste stykke – ”Liva Weel – et liv passerer revy” –skrevet af Yngve Rasmussen. Den spiller i perioden d. 31.8. – 4.9.
På holdet er der gode muligheder for at udfolde sin skuespillerdrøm – uanset om man gerne vil ha’ meget eller lidt at arbejde med – om man vil synge, danse eller ikke vil. Flere skuespillere er også aktive ved de praktiske opgaver omkring opsætningerne.
Er du nysgerrig efter at høre mere eller bare tilmelde dig, så kontakt Yngve Rasmussen, som oftest er instruktøren men også er skribent, musiker, PR- mand og meget andet.
Fang Yngve på 2573 6790 el. på yngverasmussen@oncable.dk
Kontingent for voksenskuespillere er 200 kr. om året.
Velkommen i et sjovt teaterfællesskab!